Ørsteds historie

Kildehenvisning Uddrag fra Bogen Jyske byer og deres mænd. 1918. Flemming Thomsen

Den ligger i den sydøstlige Del af Rougsø Herred og har Syge- og Epidemihus, Apothek, Læge og Dyrlæge, Postkontor, Politi- og Telefonstation, Mejeri, Bryggeri, Bagerier (Andels-bageri), Møllerier, Gartnerier, Sparekasse og Bankkontor, Køb­mænd, Tømmerhandlere og alle Slags Haandværkere, teknisk Skole, Kommuneskole, Kirke og Præstegaard, ca. 1050 Indbyggere.
Byens Oprindelse ligger meget langt tilbage og er dunkel og sagnagtig. Den skal engang have været en „Købing" med Sejlads gennem det førnævnte Sund. Et Sagn vil vide, at der skal være fundet et Dokument, formentlig fra Erik af Pom-merns Tid, hvori der fra Randers By klages over, at denne er sat forhøjet i Skat, „efterdi den Købing Ørsted tager en Del af Handelen sønden og østen for Randers Fjord". Dette maa i hvert Fald føres langt tilbage; thi i 1457 paabød Kristian den Første, at ingen maatte købslaa i Fjorden, før han var kommen op til Randers Bro, dersom han ikke vilde udsætte sig for at miste baade Skib og Ladning.
Byens Længde er omtrent 1200 Meter og Bredden 500 Meter. Paa langs gennem Byen (fra Øst til Vest) gaar 2, omtrent parallelt løbende Hovedgader: Storegade (gennemsnitlig 15 Meter bred) i den nordlige Side og Lillegade i den sydlige Side. Disse to Hovedgader er forbundne ved 4 vinkelret paa-løbende „Gyder": „Peitergyde", „Kirkegyde", „Sadelmagergyde" (populært „Sladdergyde") og „Toldbodgyde". I Toldbodgyde fandtes forøvrigt for 60 Aar siden et af de faa tegltækkede Huse i Byen.
Endelig er Hovedgaderne forbundne ved Landevejen, der fører fra Randers gennem Rougsø Herred til Udbyhøj ved Randers Fjords Munding.
Selvfølgelig er Storegade den, der har første Plads i Folks Bevidsthed. Ethvert Brudefølge, enhver Ligskare fra hele Sognet passerer Storegade. Paa Storegade laa for 50 Aar siden den gamle Kro nu Storegade nr 7 hvor kun stuehuset er tilbage.

gl kro 1950

Den gamle kro som den så ud i 1950erne. (ejer, Jens Heilskov Pedersen)

Dersom nu det gamle Sagn om Byen som en „Købing" holder Stik, hvad der er al Grund til at tro, saa maa den have lidt et slemt Knæk ved Havnens Udtørring og er efter-haanden blevet en ren og skær Landsby.
Uden om Byen i ca. 700 Meters Afstand ligger en Række af større og mindre Gaarde, blandt hvilke vi kan nævne Langtoftegaard, Lykkegaard, Maarupgaard, Skippergaarden, Bendsgaard, Højgaard og Bouhøje (Baunhøj).
Byens nyere Historie begynder midt i forrige Hundredaar. Medens der dengang kun var en Kromand og en Høker, hos hvem man kunde købe „Bønner", Cikorie, Sukker, Salt, Sæbe og enkelte andre Smaating, saa begyndte det saa smaat med „Indvandring". „Halvblods" kaldte man dem i dydig Forargelse over, at man ikke maatte være ene paa „Bjerget". Men snart opdagede man, at det var ganske praktisk at have en Bager, en Uhrmager, en Snedker, ja endog en Købmand.
Den første Købmand, der startede i Ørsted i Halvtredserne, var „gamle Hagensen", der siden døde som Rentier i Randers. Han drog ind i Ørsted som en fattig Bomulds-væversvend. Hans startede forretning der hvor den nuværende SuperBest ligger.
Samtidig med førnævnte Købmand kom der omkring ved 1860 flere Handlende og Haandværkere. Der var allerede Distriktslæge, Apothek og 2 Møllere, og Byen begyndte at blive Central for Rougsø Herred.

Men først i Halvfjerdserne kom der igen Vind i Sejlene. Det var, da Jernbanen Aarhus—Grenaa skulde bygges, og Spørgsmaalet om en Bane Randers—Ryom blev brændende. At faa den trukket saa nær som muligt var for Rougsø Herred — særlig for Ørsted — næsten en Livsbetingelse. Det var oprindelig Planen at lade denne Bane faa en sydligere Linie og med Tiden bygge en Stikbane ind i Rougsø Herred. Men her mente man, at „een Fugl i Haanden er bedre end ti paa Taget". Man tegnede det størst mulige Bidrag og trak derved Banelinien om ad Allingaabro.
Saasnart Banelinien var afstukket og sikret, begyndte Ørsted atter at røre paa sig.
Et Par driftige Mænd, .deriblandt førnævnte Købmand Hagensen, købte 1876 Krobevillingen, byggede en tidssvarende Gæstgivergaard ved Landevejen og flyttede Bevillingen dertil, hvorpaa de udlejede den til en driftig og foretagsom Mand, nemlig den nu afdøde Carl Rasmussen. — Med Energi og Dygtighed drev han saa i Ejendommen en dobbelt Forretning som Gæstgiver og Købmand.
Senere købte han det Hele, udvidede Forretningen og drev den til sin Død 1914. Isenkram- og Tømmerforretningen blev drevet videre af hans Søn og Svigersøn, P. S. Rasmussen og P. Ring.
Afdøde Carl Rasmussen var i de senere Aar til sin Død et meget interesseret Medlem af Ørsted Sogne-raad og en ivrig Forkæmper for en Jernbane til Ørsted.
Foruden de førnævnte maa vi nævne Købmand A. Thorups, Chr. Rasmussens og P. Laursens Købmandsforretninger og Chr. Bendsens Forretning i Tømmer, Trælast og Bygningsmaterialier.

naerkoeb

Det nuværende Let Køb

APOTHEKET
Det blev aabnet den 16. August 1857 af Apotheker Paulli og var det 13. i Rækken af Landapotheker i Danmark. Paulli døde 1864, og Bevillingen ejedes af Enken indtil hendes Død 1899, da baade Bevilling og Ejendom overgik til Apotheker A. Dohn.

BORGERFORENINGEN
Denne Forening blev for en Aarrække siden dannet for at varetage Byens Interesser og søge fremmet, hvad der kan tjene til Byens Udvikling og Forskønnelse. Den har saa vist ikke manglet paa Opgaver. Men Midlerne har været smaa, og der laves ikke meget i vore Dage uden Penge. Den har dog med Held løst flere Opgaver.
Byen har fælles Vandværk og Kloakledning. Begge Dele virker meget heldigt i sanitær Henseende. — Endelig har Borgerforeningen til Opgave at virke til Byens Forskønnelse, og her skal bl. a, nævnes, at der blev købt en gammel, nu nedreven Barakke, der skæmmede hele Byen. Pladsen — „Polden", som den kaldes — er overdraget til Ørsted Sogneraad med Forpligtelse til at holde den ubebygget.
Af andre Institutioner skal her nævnes Haandværkerforeningen. Den begyndte 1881 med en Haandværkerskole, hvortil man i en Aarrække brugte Kommunens Skolelokaler. I 1905 byggedes en særlig Bygning med tidssvarende Lokaler til Tegne- og Aftenskole og Foredrag. Formand: Snedkermester Torst Jensen.
I 1881 købtes og byggedes en Fattiggaard, indrettet til 32 Fattiglemmer. Men efter at Fattigloven var revideret og Alderdomsloven traadt i Kraft, solgtes den 1908 til Landbrugsskole. Skolen gik godt, indtil Krigen lagde Beslag paa en stor Del af Ungdommen. Da maatte den som saa mange andre lukke af Mangel paa Tilslutning. Den nye Skolebygning er nu nedbrudt.

borgerforening

Æresmedlemmer af Borgerforeningen i 1960 erne
Direktør Broløs, snedker Jacobsen, frisør Barreth, slagtermester Froberg.

MEJERIVÆSENET
En af de mest fremragende og klartsynede Landmænd i Ørsted var P. Pedersen, Langtoftegaard. Han købte denne Gaard i Begyndelsen af Firserne og oprettede der i Forening med Gaardejer Ole Jensen, Maarupgaard, et Fællesmejeri, der omfattede en stor Del af Omegnens Mælkeproduktion; men 1886 oprettedes Andelsmejeriet i Ørsted, hvorved Fællesmejeriet gik ind. Andelsmejeriet har stadig udvidet sin Virksomked, saa det nu omfatter Byerne Ørsted, Bode, Hollandsbjerg, Voer og Tørslev samt Hovedgaarden Stenalt, og det er et af Landets største Mejerier. Det repræsenterer 242 Leverandører med ca. 2000 Køer, behandler aarlig ca. 4 Millioner kg Mælk og producerer ca. 145,310 kg Smør.

mejeri

Ørsted mejeri i 1930erne, mælkekuskene samlet foran mejeriet sammen med mejeribestyrer Erikstrup i hvidt længst til højre.

Nuværende Bestyrer P. Rasmussen leder det, medens han samtidig er Kasserer i Sparekassen og Formand for Andels-bageriet, som lå på nuværende Rougsøvej nr. 144 – 146 og havde udsalg hvor nu bodegaen ligger.

bageri

Rougsøvej nr. 144 - 146

POSTVÆSENET
Postforbindelsen for Rougsø Herreds Vedkommende var indtil 1860 yderst primitiv. Den gamle „Mikkel Post" fra Lille Sjørup gik paa sin Fod 2 Gange ugentlig til Randers og tilbage samme Dags Aften medbringende „Randers Amtsavis" og de faa Breve, der den Gang veksledes, mest til Præster, Herregaarde og Sognefogder. Efter at Jernbanen var aabnet fra Aarhus til Randers, etableredes kørende Landpost mellem Ørsted og Randers, først 2, senere 3 Gange ugentlig med Brevsamlingssted i Ørsted. 26. August — ved Ryombanens Aabning — aabnedes der et Postkontor i Ørsted.
Samtidig etableredes kørende Post 2 Gange daglig mellem
Ørsted og Allingaabro Jernvejsstation, medens Posten til Rougsø Herred besørgedes af 5 gaaende og l kørende Landpost.
I Ørsted er der „rødt" Postbud.
Postforretningerne har nemlig her ligesom de fleste andre Steder i vort Land haft en rivende Udvikling, idet Ørsted fra at være et mindre Postkontor med et lille Distrikt stadig paa Grund af Forretningernes Tiltagen er rykket op i en højere Klasse. Og nu er Distriktet udvidet saaledes, at der under Ørsted Postkontor er henlagt Allingaabro Postekspedition samt Brevsamlingsstederne i Holbæk og Vivild.

Til Ørsted Postkontor hører nu l Postmester, l Postekspedient, l Postmedhjælper, l Postekspeditør, l Postbud, 2 Brev-samlere, 14 Landpostbude.