Kirkestafet til Holbæk Kirke
Onsdag, 21 Juni 2017, 19:00 - 20:30
Hits : 168
af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Kirkestafet til Holbæk Kirke
den 21. juni kl. 19.00

 

Holbæk Kirke Rougsø

 

Holbæk Kirke
Holbækvej 17, Holbæk
8950 Ørsted
www.holbækkirke.dk

 

Kirkestafet 2017 indbyder til at være turist i nabokirkerne

For 2. år i træk sender menighedsrådene i Vester Alling, Auning, Gjesing, Vivild, Vejlby, Nørager, Fausing, Rougsø Nord og Ørsted en Kirkestafet af sted.

Benyt denne chance og brug én eller flere sommeraftener på at udforske de mange spændende kirker i området.

Vores kirker emmer af historie og kultur, og der er nok at se på både ude og inde. Så kom og hør om kirkernes rolle i lokalsamfundet og om noget af det arbejde, der udføres i dagligdagen. 

De fire kirker, der åbner dørene i år er Vivild, Holbæk, Gjesing og Estruplund.

Arrangementerne begynder kl. 19.00, og det er helt op til den enkelte kirke at planlægge forløbet - dog vil der altid være en rundvisning og afslutningsvis en lille forfriskning.

Stafetten starter:
onsdag den 7. juni kl. 19.00, hvor Vivild kirke åbner dørene. Stafetten fortsætter:

onsdag den 21. juni kl. 19.00, hvor det er Holbæk kirke, der indbyder.

Derefter følger:
onsdag den 9. august kl. 19.00, hvor Gjesing kirke slår dørene op,

og
onsdag den 23. august kl. 19.00 afsluttes sommerens besøg i Estruplund Kirke.

Det er gratis at deltage, der er ingen tilmelding, og alle er velkomne. 
Så mød blot op og få en god oplevelse af ca. halvanden times varighed.

Kirkebil kan rekvireres i det sogn, du tilhører.


Kirkestafetten sendes videre i 2018 til mindst fire andre kirker i området.

Vel mødt.

Sommerhilsen fra de indbydende menighedsråd.