Lutherdag
Lørdag, 28 Oktober 2017, 10:00 - 15:30
Hits : 127
af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kontakt www.oerstedkirke.dk

Luther og Amdisen

Luther-dag i anledning af 500-året for reformationen

Lørdag den 28. oktober kl. 10.00 - 15.30

Sted: Ørsted Sognegård og Ørsted Biograf

I et samarbejde mellem Ørsted Menighedsråd og Rougsø Folkeuniversitet arrangeres en dag, som markerer 500-året for den Lutherske reformation i 1517.

Arrangementet er ét af mange arrangementer rundt om i landet, der i 2017 afholdes i anledning af 500-års jubilæet.
Disse arrangementer er støttet af A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål.

Dagen har tre hovedpunkter: Foredrag, spisning og film.

 Foredrag af direktør, forfatter og cand. mag i historie, Asser Amdisen, København:

“Reformationen i dag – eller hvorfor du altid har dårlig samvittighed”

Reformationen i 1536 havde en afgørende betydning for vores liv på mange områder.
Individualisme, oplysning, industrialisering, demokrati, flid, moral og lykke er bare eksempler på felter, hvor de reformatoriske bevægelser grundlæggende har ændret vores måde at tænke på.
Foredraget tager udgangspunkt i nutiden, men trækker tråde tilbage og forklarer, hvordan fænomener, ideer og handlemåder i det moderne samfund hænger sammen med reformationen.
Et foredrag om idehistoriens lange linjer – og både oplysende, underholdende og forhåbentlig forstyrrende for den moderne tilhører.

I den indlagte pause serveres vand og frugt.

Kl. 12.15: Der serveres en tapasfrokost med efterfølgende kaffe og kage

Kl. 13.30: Eric Tills film, Luther, vises i Ørsted Biograf.
Filmen skildrer store dele af Luthers liv begyndende i hans tidligste ungdom, og vi følger tæt hans dramatiske opgør med den katolske kirke og de konsekvenser, det fik for hans liv.
Det er således den historiske Luther, der er i fokus i denne film.

Pris: Gratis, men der opkræves 50 kr. for frokosten.

Tilmelding: SMS eller ring til Lene Christiansen tlf.: 21 76 51 69 i tidsrummet 5. september til 20. oktober.

 

 

 

Sted Ørsted Sognegård og Ørsted Biograf